11.12.14

Lyden af sygdom...

Vi vågnede natten til igår ved den lyd, jeg personligt frygter allermest fra babyalarmen: lyden af et lille menneske, der kaster op... Øv! 

Vi havde sidste år, dét vi i familien referere til som, julen fra helvede!! ALLE blev syge og kastede op fra d. 22.-26.december. Lumsens første jul står dermed i nogens erindring, som nogle meget hårde dage, hvor vi kæmpede for at holde os oprejst og få afviklet en nogenlunde normal jul. Farmand og mormor derimod kan slet ikke huske d. 24... Morfar så vi ikke hele 1. Juledag. Det var ikke kønt... Og det var ikke sjovt. Det værste var, at alle blev syge på én gang. Det er fandme ikke humant, at skulle være 5 syge mennesker under ét tag. 

Så dén lyd, af én der kaster op - den giver mig nærmest tic ved det ene øje og sender mig straks tilbage til de dage, hvor jeg var så træt, jeg troede jeg skulle besvime. Heldigvis var denne omgang vand ved siden af! Det var stadig ulækkert og skide synd for lillefisen - men noget nemmere at overskue med to raske forældre til at hjælpe hinanden. 

Når det så er sagt, så er det godt nok en fordel med tre små ting, når der er omgangssyge i farvandet: Viaplay, Vanish og Capri Sonne! Så er der både underholdning til det syge barn på sofaen og noget der kan fjerne alle pletterne på den gigantiske bunke af vasketøj, der hober sig op i løbet af blot en enkelt nat. Og de der Capri Sonne - dem siger hun aldrig nej til, så de hjælper til at få lidt i maven og styr på væske balancen. Det er de små tricks, man lærer hen ad vejen, ikk?! 


Idag er hun heldigvis på toppen igen. Og ingen voksne er ramt (so far!) - så indtil videre er julen reddet! Yay!


8.12.14

Hårde pakker under træet...

Jeg har en svaghed for kogebøger! Og jeg har utrolig svært ved at gå forbi en boghandel uden lige at kigge ind. Jeg har egentlig aldrig rigtig været i stand til at sætte en finger på, hvad det præcist er, jeg elsker så højt, men der er bare et eller andet ved de kogebøger, der suger mig ind. Du vil aldrig finde en bog med slankeopskrifter a la LCHF eller om stenalderkost i min bogreol. Det interesserer mig simpelthen ikke. Der er heller ikke bøger om NOMA,  økobrød eller spiseligt ukrudt. Det skal være bøger om mad - rigtig mad. Almindelig mad, som jeg får fornemmelsen af, jeg da sagtens lige kan give mig i kast med at lave en dag, jeg får tid. De skal servere drømmen om, at "det kan jeg da lige bikse sammen, og inviterer et par venner over at spise en dag" perfekt. Give mig en illusion (og gøre mig sulten - selvfølgelig!) Det er helt sikkert også grunden til min lidt fjollede forkærlighed for Jamie Oliver. For hvis jeg ser bort fra hele marketings- og pengemaskineriet, så synes jeg altså, han er skide charmerende og han fangede mig ved første blik. Jeg elsker hans bøger og han gav mig modet til at droppe Knorr (undskyld, I er sgu udemærkede) og i stedet lave tingene fra bunden. Corny - oh yes! Men helt igennem sandt. Jeg er også enormt begejstret for andre som Louisa Loreng, Nigella Lawson og Leila Lindholm. Guilty pleasure no. 1: Rachael Ray :-)

Og så er der det fysiske ved bøgerne... Jeg elsker duften af dem, de flotte billeder, måden papiret føles mod fingrene og lyden, når jeg bladrer i dem. Det kribler i fingrene, når jeg står foran flere hyldemeter i sektionen med koge- og bagebøger, og jeg har brugt timer på, at gå rundt i boghandler i København og i New York. Selv i Malmö - på trods af jeg ikke kunne købe én eneste, da jeg ikke kan læse svensk. Især bogbutikkerne i New York var det en fantastisk oplevelse, at gå rundt blandt alle bøgerne. Jeg var både i store og små, kæder og antikvariat. Udvalget var enormt og jeg kunne have købt mig fattig. Jeg gjorde det dog ikke, alene pga den høje pris på overvægt i kufferten. Men hvor ville jeg ønske, jeg havde kunne. Min stakkels kæreste! Hvor har han dog tit måtte stå og få tiden til at gå, mens jeg kiggede hylde efter hylde... 

Heldigvis har jeg fundet nogle gode hjemmesider, som er i stand til at sende mig brugte bøger over atlanten UDEN at flå mig for penge. Og jeg benytter mig også gerne af Plusbog.dk, som har nogle vildt fordelagtige priser på både bøger og fragt. Det bliver dog aldrig det samme, som at stå foran bøgerne og have dem i hånden. At mærke dem, før man køber dem... Måske jeg er gammeldags på det punkt, det ligner mig ellers ikke. 

På trods af en kæmpe samling, som tit giver Hr. Kæreste grå hår, så er det som om den aldrig bliver komplet. Jeg har derfor nedenstående i kikkerten som julegaveønsker. Jeg ville især elske "Bubby's
Homemade Pies", fordi jeg har spist deres Keylime pie en sen aften i New York og jeg mindes at englene sang imens :-) 

2.12.14

At pynte op til jul...

Er ikke længere nemt... Før Lumsen kom til verden, var mit julepynt lige så flashy, neonfarvet og kitschet, som Nicky Minaj. En impulskøber som mig har det jo med at blive fristet. Så der er både et lilla plastikjuletræ, en pink havenisse og sorte glimmer-hjorte i min samling... Men nu er det som om julen, og julepynten, er nødt til at have en anden retning og stil. Jeg har heldigvis et mindre lager af julepynt i kælderen, som jeg har arvet og købt hen ad vejen, så det er lykkedes mig, at finde nogle stofnisser, julegrise og juletræer frem. Ting, hun ikke kan smadre på få sekunder, for - let's face it - mit barn er en pilfinger! Og det skal der være plads til. Jeg gider bare ikke fuldstændig udelukke de ting jeg holder af, fordi hun regerer verden nu. Men har bestemt heller ikke lyst til at være "nej"-mor hele december, altså hende der går rundt efter hende måneden igennem og siger "nej, den må du ikke røre", "Nej, den kan gå i stykker" og "Nej, nej, nej" - hvem fanden gider egentlig være hende den sure?.. Så går på kompromis og lader den nederste 1,25 m (Lumsens vingefang ca.) af lejligheden være "børnesikret". Det har bare været lidt svært, at få det til at passe sammen alt sammen. Andre end mig, der har det sådan? Eller er I stilsikre i jeres julepynt-indkøb og kører I 100% børnevenlig indretning? Eller er det efter mantraet "De må lære ikke at pille"??? 

Som om det ikke var nok, så endte mit forsøg på at få noget julepynt op med en stor ommøblering i lejligheden, fordi vi ikke kunne finde plads til vores kosteskaftsjuletræ :-) Og da vi først gik i gang, så fik den hele armen. Vi fik lige gjort alle de ting, vi har snakket om i flere år - men ikke har turde kaste os ud i. Noget med et TV, der skulle langt væk fra antennekablet, ledning der skulle trækkes, sofa der skulle skues fra hinanden og samles modsat, reoler flyttes osv. Hr. Kæreste svedte i flere timer, men det blev SÅ godt og endnu bedre end forventet. Eneste minus - vi har nu to tomme vægge, vi gerne vil have noget op på! Spørgsmålet er hvad?! Billeder, kasser, hylder? Hælder til én med billeder og én med mine "Display Me" fra HAY. Vi får se (til januarudsalget)...

Anyways... Lidt billeder af, hvordan det kom til at se ud. Bedre fotos på vej :-)



28.11.14

Fødselsdag for far

Herhjemme er vi fan af fødselsdage! Eller det vil sige, jeg er kæmpefan og Hr. Kæreste lidt mindre, men han er jo også ældst - så who can blame him :-) Så den får hele armen med gaver, rundstykker, flag og sang. Det skal til - hver gang!!

I dag var der igen fødselsdag på matriklen og det har været en herlig én, hvis I spørger mig. Godt nok i stor kontrast til, hvordan vi holdt fødselsdage BB (Before Baby), men ikke desto mindre en rigtig skøn én af slagsen. Tidligt oppe omkring kl. 6 for at nå at vække Lumsen, der er mindst lige så svær at få ud af fjerene, som undertegnede. Vi nåede dog både at spise morgenmad sammen, lade far pakke sine gaver ud og køre ham på job, så han ikke skulle cykle med en stor pose rundstykker til kollegaerne under armen. Det ville, næsten, være synd :-)
 
Her til aften stod den så på familie-middag, bare os tre, på Jensens Bøfhus. Endnu en af de ting, jeg før Lumsens ankomst forsvor ikke ville ske. Man kan sige, hvad man vil om Jensens, men det er det eneste sted, jeg IKKE får panikagtig angst over at skulle have en lille grisende, madkastende og til tider ret så støjende tumling med hen. Lumsen er generelt en glad og meget nem pige, at have med. Men... der er altid et men... Hun er ikke engang 2 år, ego er hun utilregnelig. I dag var hun fx smadderdygtig til at spise sin softice med ske, men hun ville, død og pine, også have mozzarella-sticks NU, da de kom på bordet. Så F*** at de er så dødsens varme, at de skolder hele svælget på selv den garvede kok, efter han har pustet på dem, som den dér ulv fra "De tre små grise" i flere minutter. Det var faktisk vores første forsøg med at spise ude (ud over et par ture i Ikea) og det var skønt at blive bekræftet i, at det kan vi godt nu. Hvis bare vi er indstillet på, at det er på hende præmisser og det ikke skal tage flere timer. 1 ½ time kan hun klare, ved hjælp af I-pad, tegnegrej og mad. Og det kan jeg sagtens nå at nyde en hovedret (og sluge en dessert) på.
 
Det er virkelig det bedste ved, at de bliver hurtigt store. Så kan man pludselig overskue og foretage sig ting, som for bare et halvt år siden virkede ret umulige.
 
Næste gang vi skal fejre fødselsdag her i huset - så er der nogen, der fylder 2 år. Det bliver stort!
 
 
 
 

27.11.14

Lad os starte i det små...

Med noget om støvler, graviditet og fødder (what else)...

Det er ingen hemmelighed, at man skal stå tidligt op, hvis man skal følge med en næsten 2-årig. Det gælder både i fart og energi. Danm, der er go i sådan en lille krudtugle!! Selvom jeg forsvor, både før og under min graviditet, at jeg ALDRIG ville blive praktisk og fornuftig med hensyn til mit valg af fodtøj, så er der dog alligevel sket et skred. Også i forhold til min skostørrelse... Jeg var engang en 39/40 - nu en ren 40 (og et enkelt par i 41) Det betød et farvel til ret så mange par (okay, de ligger stadig under min seng, fordi jeg får tårer i øjnene af, at se på dem og jeg kan IKKE sige farvel) og det var trist og der var tårer. Enough said! 

Når man har været gravid og har taget på, så sker der noget med presset på foden og knoglerne, som gør foden flader mere ud og bliver længere. Det sker for mange, men ikke alle. Jeg gik desværre ikke forbi. Men af alle ting, man kan gøre noget ved med kosmetik, operationer, slankekure mm. Ja, så er fødderne bare ikke en del af kroppen, vi kan ændre. Vi har de fødder, vi har. Så jeg lever med mine på allerbedste vis og jeg accepterer dem - jeg magter ikke, at ha' mindreværd over noget, der alligevel ikke bliver anderledes. Og så er der jo en anledning til, at opdatere garderoben - like I need an excuse :-)

Det bringer mig så frem til min egentlige point. Jeg har fået nye støvler, og jeg elsker dem.

Sorel Glace Explorer, som er vandtætte, varme og med noget nær den tykkeste, blødeste sål, jeg nogensinde har set! Så nu kan Lumsen bare stikke af - mor kan følge med i alt slags vejr!




26.11.14

Work in progress

Jeg bygger om, her på bloggen...



Bloggen her har stået stille alt for længe! Så den trænger til en kærlig hånd. Sidste indlæg blev postet den lørdag mit liv (okay, teknisk set vores) blev vendt på hovedet - for inde i min mave lå en lille Lums. Hun er nu en stor Lums, som snart fylder 2 år og som opfører sig, som om hun ejer verden. Ble-mås og storhedsvanvid i én skøn blanding!

Bloggen er stadig bare random tanker og alt godt fra min hjerne. Om det jeg kan lide, og det jeg ikke kan lide. Om min kærlighed til sko, kaffe og design. Men helt sikkert også meget mommy. For det er dét, jeg er allermest... Nogens mor... Stay tuned!
 

 

7.7.12

The big talk about Big Lita...

Lige som jeg fik og troede, Jeffrey Campbell ikke kunne overgå sig selv - så hører jeg om Big Lita. Lita støvlen, bare højere. Love, love, love!

Snakken på jobbet er nu: To go Big Lita or not to go Big Lita??? Jeg er for!! Men, desværre, overhovedet ikke objektiv ;-) Jeg tabte mit hjerte, til alt for høje plateau-sko, for mange år siden...